Til dig, der bruger engelske ord til hverdag:

Hvorfor bruger du engelske ord?
Er det fordi, du vil smage på et fremmed ord og fremstå som én, der er med på noderne og kan beherske et fremmedsprog?
Eller fordi du ganske enkelt ikke kender eller har glemt det danske ord?
Er du en sprogsnob eller en sproginvalid?

- Er det dig, der bruger engelske ord i udsendelser i radio og TV?
- Er du krydsordsforfatter, der bruger engelske ord i dine løsninger, fordi du ikke behersker det danske sprog?
- Er det dig, der laver skiltene i butikkerne og bruger engelske ord, fordi du ikke kan stave på dansk?
- Eller bruger du engelske ord i dine samtaler for at hævde dig over andre?
Kan du svare ja, så er du den lykkelige medforfatter til en liste på over 700 engelske ord, der er blevet brugt i radio, TV, krydsord eller butikker gennem de sidste godt 12 måneder.

Alle engelske ord og udtryk brugt i radio eller TV er registreret i interviews og samtaler mellem dansktalende danskere i en dansk radio- eller tv-udsendelse til danske lyttere og seere.
Det er af og til meget underholdende at høre pæredanske, veluddannede mennesker erstatte almindelige danske ord med den engelske version i et pinligt forsøg på at hæve sig til et niveau højere end lytterne.

Krydsordene kan absolut være med, da man her bruger flere og flere direkte oversættelser i deres løsninger: inn, pier, new, true o.m.a.
Endvidere kan både opgaven og løsningen i krydsord være engelske: dress = outfit, farm = ranch, snack = peanut.
I dag er det blevet nemmere at forfatte en krydsord.
Man sidder ikke fast i at skulle pusle bogstaver sammen i et hjørne af opgaven.
Næh, man finder et engelsk ord, og vupti, så passer det hele.
Der er nu op til 10 engelske ord i hver opgave i et almindeligt magasin med danske krydsord.

Butikkernes reklamer og arrangementer er et kapitel for sig, og her nøjes med at nævne tåbeligheder som  up to 50% off, sale, accesories, convenience, since 1995, Black Friday, Diners Week og Best of Svendborg.
Mange gange har jeg haft lyst til at gå ind i en butik med skiltene ”SALE” i alle vinduerne og spørge efter to første sale og en anden sal.

I et supermarked spørger jeg en ung medhjælper: ”Hvor har I jordnødder?”.
Han kigger tomt på mig i nogle øjeblikke, hvorefter han bliver nærværende og svarer: ”Det tror jeg aldrig, vi har haft.”
På vej ud står et skilt med en advarsel: ”Wet floor”.
Sådan er der mange dagligdags eksempler på vores sproglige opdragelse.

I lang tid tonede reklamer frem på TV-skærmen fra internetbutikken boozt.com med deres afdelinger: Fashion, Kids, Sport, Beauty og Home.
Nu reklamerer firmaet med afdelingerne: Kvinder, Mænd, Børn, Sport, Skønhed og Bolig.
Hatten af for firmaets valg!

Ordene og udtrykkene kommer i kategorier, lige fra de harmløse ord til de tåbelige erstatninger af danske ord.
Hvorfor bruges ordene keeper, game, brand og label, når vi har målmand, spil, mærke og etiket?
TV2’s hovedkanal sender news live, mens TV2Fyn sender nyheder direkte.

Det giver mening, at eksportfirmaer som Danfoss, Airtox og Vestas har CEO’er og key account managers, da de hovedsagelig har udenlandske kunder,
men at firmaer med kun danske kunder, danske ansatte og danske ejere har det, er latterligt til det pinlige.

Året 2025 blev afsluttet med et fyrværkeri af engelske udtryk, da udsendelsen ”Året, der gik” præsenterede en kendis med 600.000 følgere,
der sammen med Anders Matthesen på mindre end fire minutter i deres samtale med studieværten udtalte:
buzzword, mega-nice, real dude, live-publikum, chat, være i gamet, memes, freestyle-agtig, subscribe og sorry.

I år startede en ny serie, Folkedomstolen, hvor en jury på 12 personer skal dømme i forskellige sager.
En jury findes i USA’s retssystem, hvor vi i Danmark anvender et nævningeting på 6 eller 9 personer.

Jeg sidder tilbage med en undren og tre spørgsmål:
Hvad er formålet med, at du anvender så mange engelske ord og begreber?
Er du klar over, at du mister de tilhørere, der ikke forstår ordene?
Er det en bevidst handling, at du indskrænker sin målgruppe?

Er du sprogsnob eller sproginvalid?